fredag den 15. januar 2010

Ingefærsirup

100 g frisk ingefær
½ l vand
400 g rørsukker
evt. frø fra 4 kardemommekapsler
1 spsk glukosesirup

Skær ingefæren i små stykker og kog den ved svag varme sammen med vand, sukker og kardemommefrø. Lad det simre i 30-40 min eller mere, afhængig af hvor tyk sirupen skal være. Man kan evt. hælde lidt op i et glas og lad det køle af, det giver et fornemmelse for hvor tyk sirupen bliver.
Når sirupen er tyk nok kommes den i skoldede atamon skyllede flasker.
Ingefærsirup er varm og kraftig i smagen. Den er god sammen med brie eller camembert, til sushi, i salatdressinger og som marinade til kød, fisk og grøntsager.
Ingefærsirupen kan krydres med chili eller stjerneanis i stedet for kardemomme. Kardemomme er i familie med ingefær. Dens stærke, aromatiske smag fremhæver ingefæren.

3 kommentarer:

  1. Mmh, mums! Hvor længe er den holdbar, når man tager flasken i brug?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den kan holde længe. Min står ved stuetemperatur og fejler intet.
      Den er vel 1 år.

      Slet
    2. Alle tiders - tak for den dejlige opskrift! :)

      Slet