mandag den 30. august 2010

Sikke en fest.............

vi har haft
Der var godt nok tryk på hele lørdag indtil kl. 17.
Heldigvis kom et hold af vores gode venner lige over middag. Så var der flere hænder og det var godt, for jeg var ved at miste tråden op til flere gange. Dejligt med sådan nogle venner :o)

Jeg havde fået naboens pige til at komme sammen med en veninde og jeg må sige de gjorde det rigtig godt. Det var lige på " goddag, hvad skal vi starte med" - skønt!  De styrede køkkenet totalt og vi kunne bare slappe af og nyde festen.

Vi var 32 voksne og 11 børn. Der kom familie, venner og naboer - jeg havde lavet en bordplan, så alle blev blandet godt sammen. Naboer, venner og familie ind i mellem hinanden og det gik rigtig godt.

Selv vejret var med os. Der komme en enkelt lille byge sidst på eftermiddagen, men det var så det. Det eneste jeg kunne have ønsket mig var at temperaturen ikke var gået under 10°, men vi havde tæpper og gasvarmer.
Kl. 2.30 gik selskabet dog ind og satte sig i sofaen.
Der blev ikke taget mange billeder, for ældste søn havde glemt han ville tage nogle ( han nød også festen og det er helt ok)
Heldigvis vil jeg kunne huske denne aften. For den var så dejlig. Den var stille og rolig, folk snakkede og hyggede sig.
Maden var som den skulle være - salaten var bare i top, kødet havde fået lige til pas, så det smagte godt.
Småkagerne og snitterne til kaffen var dejlige og der blev taget godt af det hele. Så da vi kom til natmaden var der ikke rigtig nogen som havde lyst til natmad, meeen en pølse kan man da altid spise.
Ældste søn fik grillet nogle pølser og gæsterne fik sig en hotdog eller flere........

I går var vi ikke mange sild værd. Men vi stod op kl 7 og begyndte at rydde op. Jeg slog en dej op til en gang kanelsnegle, for mine forældre, bror og svigerinde ville komme til morgenmad. Min nevø og niece var der allerede, de sov hos os og det gjorde min mors fætter også. Min mors fætter er på vores alder - så han er på en måde min fætter.
Jeg havde bagte brød til morgenmaden, men en kanelsnegl......  Jeg havde slået for meget dej op, så der blev lige til en nybagt bolle til hver. Skønt.
Mens jeg fik bagt og ryddet lidt i køkkenet, pakkede manden og fætter tingene sammen og fik afleveret bord og stole til naboen. Teltet nåede de også næsten at få end inden der var morgenmad - de var effektive :o)
Teltet havde vi lånt af mine forældre, så de fik det med hjem - efter at de havde spist morgenmad
Vi blev fejret godt og grundig - skønt at holde fest :o)    Nu kan vi godt blive 40 - en i oktober og en i december
Også er der mad og snitter til en hel uge ;o)

2 kommentarer:

  1. De liggestole kom da vist til deres ret.
    God mandag.

    SvarSlet
  2. Puha kan godt forstå at I hviler ud....men rigtigt dejligt at festen gik godt.

    SvarSlet