mandag den 10. oktober 2011

skøn weekend........

Fredag formiddag satte Manden og jeg os i bilen og kørte syd på.
Nu var weekenden endelig kommet og vi skulle kun tænke på os selv ♥ (jeg blev holdt i kort snor, og måtte ikke kontakte drengene ;o)
Vi nåede Fyns land omkring middag og kørte ind i Assens. Her ville vi finde noget frokost.
Vi fandt denne baggård og gik ind på Cafe CupCake - en helt igennem hyggelig cafe og de havde nogle lækkere kager, men men vi skulle have frokost. Selv om det ikke var kage, så smagte frokosteren rigtig godt. Kommer jeg forbi Assens igen, så skal jeg helt sikkert ind på Cafe CupCake igen ♥

Videre skulle vi, for vi havde bestemt os for at kigge lidt på Svendborg.
Svendborg er en flot flot by. Hvis man har en sød kagetand har Svendborg alt for mange fristelser. Der var kage udsalg over alt (sådan følte jeg det ;o).
Vi travede op og ned af gaderne - så vi blev godt sultne inden vi gik ind på Hotel Ærø og spiste i deres restaurant.
Efter en godt fyldt mave, kørte vi over Svendborgsund broen. Videre hen over Tåsinge, over Langelandsbroen og på til Tranekær Slotskro.
En hyggelig kro fuld af sjæl - dog ikke værelserne. De var bygget engang i 60'erne - gasbeton og et lagglas.
Selve kroen var fuld af sjæl og vidende om storhedstiden på Langeland. Værten var en dejlig og humør fyldt kvinde, man kunne ikke andet end blive glad. På mange måder blev vores forventninger opfyldt.
Vi havde bestilt en luksus weekend med en ekstra overnatning.
Værelset var fint, men koldt for de havde ikke tændt for varmen. Så jeg frøs!! Der blev "redt" senge, men håndklæderne blev ikke skiftet (det eneste sted vi har oplevet det). Søndagformiddag var værelserne varme.
Morgenmaden bestod af hvad jeg kalder "Hatting"s brød, ingen kerner eller smag, rugbrød og croissant. 3 slags pålæg og en slags ost. En slags marmelade, honning og smør. Et hårdkogt æg. Kaffe/te og juice.
Søndag morgen var der også yoghurt, mysli og noget lokalt marmelade, men stadig "Hattings". Jeg bryder mig virkelig ikke om den form for brød!
Lørdagaften var vi noget spændt pga morgenmaden. MEN!  Vi blev tilbudt en drink før maden (hørte med til luksus pakken). Vi blev enige om et glas boblevand. Vi skulle jo fejres ♥
Forretten bestod af laksemousse med sød chilisauce - det smager faktisk godt sammen.
Hovedretten bestod af stegt fasanbryst m. rosenkål, druer, kartofler og sauce.
Desserten kunne vi ikke rigtig bestemme os for om det skulle være hjemmelavet vaniljeis eller gammeldaws æblekage - så vi fik: gammeldaws æblekage med en kugle vaniljeis!
Jeg fik en kop espresso til og manden fik en lækker dessertvin.
(når manden er hjemme igen, skal jeg nok skrive hvad det egentlig var vi fik at drikke, jeg er en klovn til de navne)
Godt mætte og med en rimlige alkohol promille - gik vi ud for at kigge efter stjerneskud.
Vi så sammenlagt 8. Nogle af dem var noget små, men jeg så et rigtig "Disney" stjerneskud. Jeg kunne bare være blevet stående og kigge på stjernehimlen, men for en gangs skyld var det Manden der frøs. Så vi gik tilbage til kroen.

3 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig hyggeligt, men hjemmebagt brød er nu det bedste. Hatting brød -øv øv.

    Kram Marlene

    SvarSlet
  2. Sikke dog en dejlig week-end (trods kedeligt broed).

    SvarSlet
  3. Det lyder da rigtig dejligt. Og drengene overlevede....? Ja, selvfølgelig gjorde de det:)

    Tænk at være bekendt at servere sådan noget kedeligt brød. Det forstår jeg ikke, når det koster så lidt at bage selv.

    SvarSlet