mandag den 28. februar 2011

Er............

jeg ikke sød??

Jeg mærkede efter helt nede i maven. Flere sagde lige pludselige "ikke en Carin Terrier". Jeg gik på nettet igen og søgte efter carin terriers temperament. Mavefornemmelserne var helt forkerte.

Så da manden kom hjem sagde jeg "tror du ikke bare vi skal have en Jack Russell igen?". Vi skal ud og se på denne lille søde tæve i løbet af denne uge, men ingen hund før efter lørdag. 

Familieforøgelse...................

Til april er det et år siden vi vores Jack Russell terrier døde.
Drengene har længe gået og drømt om en ny hund. Men det er en stor beslutning, så manden og jeg har ind imellem snakket om det - uden børn til stede.
Så i lørdags sagde vi ok, lad os få hund igen. Det skulle være snart, så hunden kunne nå at falde godt til inden sommerferien kom.
Vi gik ind på nettet og kiggede på hunde. Vi kiggede ikke efter nogen bestemt race, men var også enige om at det ikke igen skulle være en Jack Russell.
Vi var utrolig glade for vores legsyge hund, den var lille og vaks og lige efter vores hoved, men for at det ikke skal blive en anden Lady, så ville vi prøve en anden race.
Hunden skulle ikke være stor, men lille og ikke petit. Det skulle være en legesyg race, for den skulle gerne ville løbe efter en tennisbold.
Så faldt vores øjne over en Carin Terrier og vi var næsten solgt.
Når vi køre hjem på søndag, skal vi ind og kigge på en Carin Terrier hvalp. Der var lige en der havde et par stykker til salg til rimlige penge og han sagde at han syntes jeg lød som en han godt ville sælge en hvalp til.
Nu er vi spændte på om indtrykke holder når vi møder op på søndag og måske har vi så fået familieforøgelse ♥

søndag den 27. februar 2011

Skjorten..................

Mellemstes hvide skjorte er blevet peppet lidt op.
 Før
 Efter
Mellemste ville gerne have en skjorte med forskellige knapper og den skulle helst være sort og uden lommer. Svært, men vi fandt en løsning. Han gik med til en hvid skjorte, hvis mor peppede den lidt op.
En rulle tråd, som changere mellem rød, sort og orange
Knapper som er orange, grøn, grå og røde
Ekstra pynte søm og skjorten blev en helt anden og det bedste af det hele. Nu vil mellemste mand også have skjorte på til bedstes 60 års fødselsdag ♥♥♥

fredag den 25. februar 2011

Spænding..............

Jeg er lige blevet færdig med Elsebeth Egholms "Liv og legme" uha, den var spændende. Elsebeth Egholm sætter nogle uhyggelige tanker i hoved på en. Hvad sker der med din krop når du er død? Har du doneret noget væk eller tager bedemanden bare de ting han kan sælge? Uhyggeligt, men hun for en til at tænke på organdonering.
Som altid kommer Dicte Svendsen på sporet og sætter sit liv i fare og Bo går rundt og er sur over at Dicte tager ud på egen hånd.
En god bog med et godt plot.
Når bogen er ordentligt sunket, er jeg klar til "Vold og Magt"

onsdag den 23. februar 2011

Kjolen...........

Nu er fik jeg langt om længe den ønskede farve hjem fra Matas.
Før
Efter
Jeg har købt en tekstilfarve Dylon Violet. Det er noget af det nemmeste jeg længe har lavet. 

Kjolen vejes (tørvægt), vaskes uden skyllemiddel, 500g salt og afvejet farvepulver kommes ind i tromlen og kjolen lægges ind. Det hele vaskes på den længste 40° program uden forvask. Når maskinen er færdig, vaskes kjolen med sæbe. Kjolen hænges op og vaskemaskinen køre endnu et vaskeprogram med sæbe, for at gøre maskinen helt rent - jeg tjekkede bagefter gummiringen og tørrede den af med lidt klor.

Til kjolen er jeg ved at hækle et tørklæde
som kommer til at bestå af ca. 60 blomster hæklet på nål #5 i Hjertegarns Palino, 100% merino uld.

tirsdag den 22. februar 2011

"I´m back"..............

Der gik den uge og nu har jeg endelig tid til at opdater bloggen ☺
Hvad har vi så lavet? Tja, det var et godt spørgsmål - hi

Vi har hygget, daset, sovet længe, spist kager og så..................

Fredag tog vi på weekend hos min bror og svigerinde og deres to børn. Så fik vi travlt.
Sidste forår/sommer fik manden lavet soklen til drivhuset, nu skulle skelettet laves.
Ældste hjalp til og nød at være på lige fod med de voksne. Ok, han bliver også snart 17.
Der var også en del pind der skulle afrettes, deles, afkortes, fræses og meget meget mere.
Manden og Bror var i fuld svig hele lørdag og det meste af søndag. De nåede næsten at få alt gjort klar til at blive samlet - men der mangler stadig lidt.
Men se lige sådan kommer stolperne til at se ud inden i drivhuset. Jeg gælder mig helt til at male det ☺ Det er mit arbejde.
Så om 14 dage tager vi afsted igen. Min mor holder fødselsdagfest, så drengene vil lige tage et par timers arbejde inden. Det bliver spændende om de bliver færdig med de sidste dele om 14 dage, for såååååå

Alt imens de gik og lavede drivhus, gik Svigerinden og jeg indenfor og sørgede for de fire rødder og forplejningen - alt imens der blev lavet kransekagetoppe, napoleonshatte, chokoladesnitter og små kransekagestænger. Det hele er til mors 60 års fest, så er der noget sødt til kaffen ☺nu mangler de bare at blive dyppet i chokolade, meeeeen det må vente til selve dagen.

onsdag den 16. februar 2011

Vinterferie...........

Det er det helt rigtig navn for ugen i år. Hold da op det er blevet koldt igen.
I går tog drengene og jeg til Århus. Vi havde snakket om en tur på skøjtebanen - men vi startede dagen med brunch på Café Viggo nede ved åen. Her blev vi fyldt op og var nu klar til at prøve skøjtebanen.

Jeg er den eneste der har prøvet at stå på skøjter og det gjorde jeg engang først ´80'erne - så det tæller vidst ikke.
De to ældste havde dog "snydt" lidt, de køre på rulleskøjter, så det var nemt at omstille sig til skøjter. Jeg måtte tage mig af mindste og overbevise ham om at han kunne lære det. Så efter at have skøjtet med mor i hånden langs banden i 20 min, gav han slip og skøjtede selv langs banden et kvarters tid - bevægede han sig ud midt på isen.
De to andre fjumrerede rundt på isen og havde det sjovt.
Det havde vi nu alle og jeg er "bange" for at det ikke bliver sidste gang vi skal have skøjter på. Yngste var helt stolt og helt med på at vi skulle prøve igen næste år ♥
Efter turen på den kolde is, tog vi ind til Steno museet. Desværre havde vi kun 2 timer inden museet lukkede, så vi nåede ikke at se det hele.
Lige da vi kom skulle der være kemishow, som drengene så mens jeg lige tog en varm kop kaffe ☺
De tog yngste fik også en tur til månen og mødte en rum mand ☺

Det var en dejlig dag og vi var godt trætte da vi kom hjem. For vi var også lige en tur omkring ILVA og IKEA, hvor vi fik vores aftensmad.
Jeg skulle lige hente en JellyFish i ILVA. Det er en skammel, som er bygget over en bold. Den skal jeg prøve at have ved min symaskine, måske kan den bruges måske ikke.
I IKEA fik jeg et nyt gulvtæppe med lang luv (rya), da jeg så kom hjem fortrød jeg at jeg ikke købte en mindre til at lægge foran pejsen. Så må jeg en tur til IKEA igen ♥

søndag den 13. februar 2011

Hue?................

"Mor, strikke du en nye hue?"
Nej nej ikke en ny hue,
men morgenstunden ligner en hue, det må jeg give drengene ret i. Da jeg skiftede længde på pindene, bredte jeg den ud. Det skal nu nok blive godt nok ♥

lørdag den 12. februar 2011

Knap........

Vi har været på skjortejagt. De tre drenge skulle have en ny skjorte, som de skal have på til deres bedstemors 60 års fødselsdag.
Det er ikke nemt, når nu de ikke er interesseret i en skjorte - ja ja de kunne komme i noget andet. Men jeg ville godt at de for engang skyld kom i noget som ikke var en T-shirt eller ligende.
Yngste var nem, for han ville egentlig gerne have skjorte og slips på ↓
Ældste var med på ideen om en skjorte og prøvede også på at finde noget. Til sidst fandt vi denne skjorte ↓ og et par pæne bukser. Bukserne skal lægges op, og hvorfor selv gøre det - når forretningen så gerne vil ☺
Mellemste var noget vanskeligere. Han skulle ikke have en skjorte og slips på. Hm, han fik lov til at gå og mene det, mens vi fandt de andres skjorter.
Så skulle skjorten være mange farver men ikke tern. Så skulle den være sort uden lomme.  Det skulle da være mulig at finde - men vi kunne ikke finde en i den størrelse.
I stedet fandt vi denne hvide skjorte ↓ og så foreslog vi at alle knapperne blev skiftet ud med forskellige farvede knapper og med en eller flere farvede syninger op af skjorten - så ville han godt.
Pyyyy - tænkte jeg. MEN nu skal jeg have fundet 5-11 forskellige farvede knapper på 12 mm - nogen forslag til hvor jeg kan finde dem

torsdag den 10. februar 2011

I min have...........

En vintergæk, en sommernar
en fugl foruden vinger
en lille ven som har dig kær
en venlig hilsen sender
 Hvem kaldte på erantis,
hvem hjalp min vintergæk?
Et vintergemt Atlantis
har kastet sneen væk.
Hvem gav dem mod og tro,
fortalte dem i mørket;
Hold ud! Bliv ved at gro.

Nu står de der fornøjet,
som mørkets dementi,
har smidt alt vintertøjet,
skønt haven er i hi.
Hvem gav dem mod og tro,
fortalte dem i mørket;
Hold ud! Bliv ved at gro.
"Hvem kaldte på erantis" af Niels   Johansen
Det pibler og gro i haven. Tog lige en ordentlig tur rundt i haven og kunne se at haven var i fuld gang med at gøre klar til foråret ♥ De små påskeliljer er på vej ↑ og det samme er de store påskeliljer ↓
Men se lige
Nu gik jeg jo med næsen i jorden og var alligevel lige ved at overse denne lyse grønne gren.
Ærteblomsten er på vej - er det ikke tidligt eller hvad?

Nu går jeg og venter spændt på om min passionsblomst har overlevet. Jeg troede den døde efter sidste vinter, men heldigvis fik jeg ikke gravet den op. For i september opdagede jeg 3 små skud. Den blev godt dækket ind, men alligevel - har den klaret vinteren?
Jeg må vente med at kigge til vejret bliver luner.

onsdag den 9. februar 2011

Smoothie

En dejlig måde at få vitaminer på ♥
ca. 1 liter

2 dl mælk
2 dl juice
50 g solbær (frosen)
80 g jordbær (frosen)
90 g stikkelsbær (frosen)
110 g banan (evt. frosen)
evt. 2 spsk sukker

Kom det hele i blenderen og blend det godt sammen.
1-2-3 der er smoothie.

Fatters.............

trøje er blevet for stor og så kigger han på sin lille kone 
"kan du hjælpe mig?"
I dag vil jeg prøve at sy mandens trøje ind, så manden ikke ligner en der har taget et telt på ☺
Anette Danielsens Morgenstund er kommet på pindende. Jeg har trævlet den påbegyndte vest/top op og bruger garnet fra den. Jeg var heldigvis ikke komme mere en 5 cm op, så det gjorde ikke noget. Det var som om at arbejdet ikke rigtig gled ☺
Nu bliver Drops Delight brugt til en lækker sag kaldet morgenstund.
De maskemarkør, som yngste havde lavet til mig til jul er kommet i brug. Jeg har bestilt nogle flere for jeg har ikke nok når den kommer over på rund pind. Sammen med bestillingen forslog jeg at markørene kunne være lidt mindre - så de ikke er for tunge.
 "jo jo, mor, det kan far og jeg sagtens"

tirsdag den 8. februar 2011

Blæsten kan...............

man ikke få at se
det' der ikke no'd at gøre ve'
men når luften rigtig suser
og når alle træer bruser,
så' det let at gætte at det blæser
Sikke en vind og hårdt gik det ud over vores pergola. 
Den væltede - øv
Men mere øv er at det gik ud over  
den gamle kamælontræ ↑
 vores lille nye stjernemagnolie,
billedet er lånt her
og vores clematis Montana Grandiflora.

Vi har længe snakket om at forny pergolaen, mon det bliver i år? Måske ☺
Men vi var da heldig sluppet - de tre planter kan nemt redes - med lidt omsorg skal de nok komme sig.

Er du blæst væk??

mandag den 7. februar 2011

Købte...................

Tulle tog til Tikøb
købte tulipaner
købte to, købte ti,
købte tu, købte li,
købte tulipaner,
hos en indianer
Manden faldt over disse skønne blomster - heldigvis "slog" han sig ikke ♥

søndag den 6. februar 2011

Hørte lige...............

der kommer en ny cd fra Jimmy Jørgensen i morgen "a face in the crowd" Følg linket og hør udpluk fra cd'en. Den kommer på listen over ting, som jeg gerne vil eje ♥

Første................

hold grydelapper.
De er hæklet med dobbelt tråd på en nål 4. Det er ikke de sidste jeg laver, for det var lidt rart med et arbejde, som bare lå og ventede på en omgang eller to.
Jeg var vist lidt utålmodig med det først hold, for de måtte godt have været mindst to omgange større - men næste gang bliver de større.
Nu skal de bare afprøves og se om de kan holde varmen væk fra fingerne ☺

lørdag den 5. februar 2011

Kejserens nye....................

Vi skal til min mors 60 års fødselsdag først i marts. Hovedet køre allerede rundt - hvad skal jeg have på!!

Manden kigger bare på mig og siger "er det bare fyld du har i skabet?"
Ja ja, men konen her er blevet noget smallere og har ikke fået skiftet ud i den pæne-afdeling. Så hvad gør jeg og pludselig midt i strygetøjet kom ideen ♫
Denne gamle sag er for stor - meeen det skulle være til at gøre noget ved. I dag besøger vi svigerforælderne og så skal svigermor hjælpe mig med at sætte nåle i og passe den til ☺
Når den så passer, jaaa så skal den farves - jeg havde tænkt mig at farve den lilla. Elsker lilla

Så skal der gang i hæklenålen og hækles blomster. Nogle skal sættes på kjolen og andre skal laves til et "bånd tørklæde"
Nu håber jeg bare at kjolen bliver pæn efter en gang farvning. Er lilla stadig ok? også her til foråret?

fredag den 4. februar 2011

Sjov.....................

Dette skulle blive til en stor blomst ☺

God fredag

torsdag den 3. februar 2011

Mellemlægs...............

servietter - dem bruger jeg mange af. 
De allerførste mellemlægsservietter jeg fik var i ´80'erne, da jeg begyndte at samle stel. Det var min mormors nabokone, som hæklede dem til mig - en ordentlig stak.
Siden hen er der kommet mange flere tallerkner til. Mandens mormor havde hæklet servietter til os, de bruges nu som mellemlæg.
Stadig har jeg ikke nok, og helt galt gik det da Svoger fandt 10 kopper og dessert i en genbrug. Så dem købte han for mig - godt jeg har lært at hækle ☺
Nu har jeg hæklet mellemlægsservietter efter Drops opskrift, dog kun til og med omgang 6 af den lille serviet.
De passer lige til mine underkopper ♥

Det er lige sådan noget håndnørkleri jeg kan bruge for tiden. Vi køre på 3. uge med syge børn. Drengene har været så flinke at tage hver deres syguge - så nu er vi forhåbentlig ved vejsende. Så vi igen kan få hverdagen til at rulle...........

Suk....Sok............

Mellemste søns fødder bliver da også længere og længere ☺
Nu er der endnu et par dejlige morstrikkede sokker til ham. Jeg har købt 10 ngl. garn, så for at kunne pare sokkerne er der kommet en lys stribe i dette par. Næste par kommer der måske to lyse striber i osv.
Næste hold sokker er til yngste - han skal heller ikke fryse fødderne.
De elsker at gå i de hjemmestrikkede ♥♥♥

tirsdag den 1. februar 2011

Tænker...............

hele dagen har jeg tænkt og tænkt på om det ville blive pænt.

Jeg har lånt den skønne bog "Strik en stund" af Anette Danielsen. Nøj - den er bare skøn, den må jeg bare have købt!!
Jeg har forelsket mig i en af trøjerne i bogen - morgenstund ↓
Den ville jeg gerne strikke.
Så var det jeg tænkte på om jeg kunne strikke den i Delight, for det går ikke rigtig fremad med vesten/toppen. Jeg kan bare mærke at det skal være morgenstunden jeg skal strikke ♥
Morgenstund er strikket i rundstrik, med centrum på ryggen. Vil den blive pæn i striber??
Skal jeg trævle de få cm op og strikke morgenstund i denne skønne lilla Delight??