mandag den 25. august 2014

Bog 6

Michael Crichton "Sværmen"
Michael Crichton's "Sværmen" har jeg læst to gange. En gang lånte jeg bogen på biblioteket og siden har jeg ledt og ledt efter den. Den skulle hjem og stå på reolen. Så i år da biblioteket holdte bogudsalg var "Sværmen" røget med. JUBII, endelig kunne jeg få den på reolen.

"Sværmen" handler om et forsøg ude i Nevadørken, som går helt galt.
Vi møder en programmør Jack Forman, som blev fyret, fordi han fulgte hans samvittighed. Jack bliver blacklistet og kan ikke finde et job. Jack passer familiens 3 børn og konen, Julia har travlt med at lancer intelligente nanopartikler og hun har investeret mange timer og penge i projektet.

Ude i Nevadørken ligger bygningen, hvor nanopartiklerne bliver produceret. Ved et uheld bliver en lille mængde nanopartikler lukket ud.
Holdet i ørken kan ikke "kalde" nanopartiklerne ind. Nanopartiklerne er programmeret med et program, som får dem til at efterligne rovdyr. Et program, som Jack Forman stod for.
Nanopatiklerne er i stand til at holde sig selv i live og til at formere sig. Hvilket kommer helt bag på forskerne.
Små ørkendyr bliver fundet døde. Har det noget med nanopartiklerne at gøre?
Jack Forman bliver kaldt ud i ørken, som freelance og skal se om han kan finde fejlen i programmet. Forskerne mener der er en fejl og hvis fejlen bliver rettet så kan de få sværmen hjem. Men er der en fejl? Hvor langt vil nogle forsker/investor gå?

Michale Crichton skriver gerne om de nye teknologier og giver det et lille tvist og et bud på hvad der kunne ske, hvis teknologien løber om hjørner med os.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar